Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. juni 2022

(anden artikel af to)

Nounou Schmidt har valgt at få sin et årige datter Arya i en privat pasningsordning – og er påbegyndt indkøringen. – Det går faktisk ret fint, men er en helt ny verden, siger den 32 årige Nounou, der har sit navn fra Grønland. Betyder det så, at Arya også er grønlandsk, ville RYK IND RIBEs medarbejder vide. Her bredte der sig et stort smil over Nounous ansigt: – Ser du ikke Game of Thrones – her spiller den fantastiske Maisie Williams Arya Stark. Hun er en prominent karakter i romanerne, med tredje flest kapitler set fra hendes synspunkt, og den eneste karakter der har optrådt i alle bøger af serien.
Bedre kunne det ikke forklares!

Nounou nyder kontakten med de flotte eksemplarer af Dansk Varmblod

– Jeg har en vision – eller kald det måske rettere en ambition – om, at alle, der har heste opstaldet hos os skal kunne komme og gå uden forpligtelser – dvs. nyde deres hobby i fulde drag, lyder det fra Nounou, der er en rigtig hestepige. Hun har altid redet – og glæder sig selvfølgelig til at komme ud over stepperne sammen med Simon – hvis man da kalde de 12 hektar sådan.

Glæder sig til at videreuddanne sig

Med til at nå målet er selvfølgelig muligheden for at ansatte lidt mere personale end i dag, så der også bliver mulighed for at videreuddanne sig inden for disciplinerne: hestemassør og hestefysioterapi. – Jeg følger med i alle de nye forsknings resultater på området – og vil til enhver tid forsøge at være ajourført med den nyeste viden. Herunder også fascieterapi.
Nounou drømmer også om igen at være med til stævner, hvor dressur tidligere har givet hende fornemme priser. Ja, og så skal vi vel også avle lidt – et par føl om året.

Må finde overskud til familien bolig

Ejendommen har 49 bokse, hvoraf de 36 nu er udlejet. – Målet er ikke, at alle bokse skal være udlejet, kommer det fra Nounou, der også tænker på, at der skal være overskud til at se lidt med familiens nye bolig på 251m2. – Mange af lokalerne / værelserne står simpelthen tomme i dag, da vi kom fra en meget mindre ejendom, bliver den sidste kommentar i denne opgang.
RYK IND RIBE vil i en senere artikel snakke med nogle af hesteejerne – og høre, hvordan det går med hestesporten på Jedstedvej