Tekst og foto: René Jørgensen
28. juli 2024

ABBA-coverband fra øverste hylde

Hvem skulle tro det? Danmark Dejligst blev tilsmilet af et dejligt solskinsvejr. De første to bands på scenen denne smukke lørdag eftermiddag var gruppen Overseas og det esbjergensiske band Halmøre, der fik tingene til at swinge.

Flemming Pedersen, den kendte musiker fra Brøns, havde fødselsdag, og det blev fejret med en sang og overrækkelse af blomster. For som Søren Ole Clausen sagde fra scenen, skylder vi ham en kæmpe tak for hans store arbejde.

Da dagens tredje band blev annonceret på scenen af en særdeles veloplagt konferencier, Søren Ole Clausen, iført en meget farverig habit, var forventningerne ikke for store. Der findes mange coverbands, men til ABBA? Jeg var lidt spændt. Har man f.eks. hørt coverbandet Johnny Madsen Jam eller Gasolin/Kim Larsen coverbands, er der to, der skiller sig meget ud, nemlig Midt Om Natten og Gasbox, så ved man, at andre kan levere varen.

Hvide korte kjoler, det lyse og mørke hår og meget højhælede støvler, og drengene i guldsko og plateausko samt blå uniformer, ja så er man i gang. Men hvad med musikken?

Back to Waterloo stod på scenen og leverede numre som “Dancing Queen,” “Voulez-Vous,” “Waterloo,” “Mama Mia” og andre numre, der kan sætte gang i enhver fest. Musik, tøj og effekter tog publikum med tilbage til dengang, hvor diskomusikken fyldte alle dansegulve, og glimmertøj var højeste mode.

Det var en fornøjelse at høre pigernes sang og de to dygtige musikere. Det er ikke uden grund, de kaldes et af Danmarks bedste ABBA-coverbands.

De mange ripensere og folk fra Roager fik en god oplevelse, og det var coverbandet, mange kom for at høre. En herlig eftermiddag i Frifelt.

De mange sponsorer, der gør festivalen mulig.

Flemming Pedersen har fødselsdag og bliver hyldet for hans store indsats til festivalerne. Flemming har været booker siden 2018 og modtog en tak fra arrangørerne –