Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 20. januar 2025

Forsøget med at kombinere en filmforevisning med en masse aktiviteter for børn med deres forældre, blev søndag eftermiddag en stor succes.

95 deltagere – børn og forældre – mødte op. Og de fik et par fantastiske timer i multisalen i seminarieHuset.

Det var Forældreafdelingen af Kulturforeningen Quedens, der stod bag arrangementet. Først så deltagerne filmen Bennys Badekar, og derefter var der en masse aktiviteter for de små, og mens de voksne kunne nyde en kop kaffe, blev de mindre beværter med popkorn, som faldt i særdeles god jord. Og selv om de fleste af børnene ikke kendte hinanden på forhånd, blev der leget og lavet aktiviteter på kryds og tværs.