Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. juli 2020.
Wunderschöne Ribe
Det kan godt være, at vi ind i mellem synes, det er svært at komme rundt i byen for turister, og at parkeringen ikke altid er ”lige efter bogen”. Men vi må åbenbart give turisterne et godt indtryk af vores skønne by.
En ripenser, der er så meget ripenser, at man da kun handler lokalt, så sig dog nødsaget til at købe den helt rigtige Victorinox Taschenmesser Minichamp hos en forhandler i Bad Vilbel ved Frankfurt. Lommekniven, som er en Schweiserlommekniv – den helt rigtige, og køberen fik ovenikøbet – kostenlos – indgraveret navn i kniven.
Sammen med fakturaen fra firmaet var der påhæftet en lille seddel med ordene ” Viele grüße ins Ribe. Wir waren schon dreimal in Ribe”. Underskrevet af fruen i firmaet.
Kan man så ikke konkludere, at kan en turist ikke lige finde en parkeringsplads i syd, øst eller nord, så går det hele nok alligevel.
Firmaet, der blev handlet med i Tyskland, hedder ”Buy and by happy” og happy var vores tyske gæster åbenbart, siden de gerne vil sende en hilsen til byen. Her med er hilsnen givet videre.
Borgerens navn er kendt af redaktionen, men vedkommende ønsker at være anonym.
Så` det sagt.