
Det blev målt med centimeters nøjagtighed
Tekst & Foto Johnny Tauman
23. juli 2020
Han var der og her og alle vegne med målebåndet. Onsdag besøgte 19 årige William Sparre Brændgaard fra Århus den historiske Slotsbanke i Ribe for at foretage egne opmålinger til bygningen af en model af Riberhus Slot.
William er bidt af Danmarkshistorien – og bruger al den tid, som han kan skaffe ved siden af gartneruddannelsen (på anlægsgartnerskolen) til at måle og bygge.
Grathes kapel
Første kortlægning var på Grathe Hede få kilometer sydøst for Karup og Frederiks. – Her fandt det afgørende slag mellem kong Valdemar den Store og Svend 3. Grathe udkæmpet i 1157, fortalte den unge ”historiker” til RYK IND RIBE og fortsætter: – Og så har jeg fulgt udgravningen af Svend Grathes kapel (kongekapellet) – foretaget opmålinger og er halvvejs med en model heraf (i 2019).
Den historiske dimension
I overvejelserne for studieretning i fremtiden, har arkitektskolen været en af Williams tanker, men hele tiden kommer den historiske dimension på tværs – og nu er målet at bygge Danmarks første middelalder slot (model).
Imens vi snakker, har den unge fyr travlt med at overføre mål på sine tegninger.
På ferie i Ribe
William er på ferie med sin mor i Ribe – og har torsdag været på Vikingemuseet for at finde yderligere svar på sine mange spørgsmål om Riberhus.

William er kvik – men også eftertænksom. Årstal og historiske data kommer i en lind strøm. RYK IND RIBE vil følge modelbyggeren og glæder os til at kunne bringe resultaterne af det det store arbejde.









































































