Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 21. oktober.
Man ser dem ofte i bybilledet i Ribe. Disse mænd i deres særprægede ”uniformer”. Som regel sorte klædedragter, men farven kan variere alt efter hvilket håndværk, de er uddannet i.
Populært kaldes de navere, men wandergesellen er faktisk den rigtige betegnelse. For der er stor forskel på, om man er naver eller wandergesellen. Og den forskel blev der redegjort for ved et hyggeligt og informativt møde på Hotel Ribe onsdag aften arrangeret af Ribe Bykernes Beboerforening.
Her fortalte Jannick Ochsenbein og Niels toft om det at være naver og om det at være ”herbergsvater” for naverne.
Jannich Ochsenbein, der selv er wandergesellen, kunne fortælle om forskellen på de to begreber. En wandergesellen skal være hjemmefra minimum tre år og en dag, og i den periode må han ikke komme tættere på hjemmet end 50 kilometer. Ved dødsfald i nærmeste familien kan der dispenseres, men så må wandergesellen kun opholde sig i hjembyen i den tid, der er ham givet, og han skal følges med en kammerat, der også sørger for, at han kommer ud af byen i rette tid.
Den tildelte tid gives af det selskab, han er indskrevet hos, da han rejste ud, og det er kun en af de meget strikse regler, der gælder for wandergasellen, og som overvåges meget nøje.
Ordet naver stammer fra ordet skandinaver, og det relaterer til den nordiske version af wandergaselle. En naver skal være væk fra hjemmet sammenlagt i et år, men den periode må godt afbrydes flere gange, så naveren f.eks. kan tage ud to måneder, være hjemme én, tage ud igen og så videre.
Begrebet wandergasellen er omkring 800 år gammelt, og oprindeligt var deres uniform sort med sort slips. Senere er der kommet flere varianter til alt efter håndværk, men alle udspringer de fra de sortklædte mænd. Fælles for dem alle er, at de er håndværkere, der prøver lykken ”på valsen”.
De er specielt kendte i tysksprogede lande, og i mange byer er der oprettet selskaber, hvor tidligere wandergasellen holder liv i de mange traditioner, der omgærer disse vandrende svende.
I Danmark er der to selskaber, nemlig et i København og et i Ribe. Selskabet i Ribe har ”klublokale” på Hotel Ribe, mens der er naverhule – et sted hvor de vandrende svende kan overnatte – på Stenbohus. Og det er i den forbindelse, at medejer af Stenbohus, Niels Toft, og indehaverne af Hotel Ribe, Tinne Rick og Niels Toft, er blevet henholdsvis herbergsvater og -mutter – en slags reserveforældre for de rejsende, som de kan søge hjælp og gode råd hos, når de ikke kan kontakte de biologiske forældre.
Både Niels Toft og Jannick Ochsenbein kunne fortælle mange både interessante og sjove historier om det at være wandergasellen.
Både Niels Toft og Jannick Ochsenbein fortalte levende om det specielle folkefærd, som wandergasellen er.
