Tekst & Foto Johnny Tauman
4. juni 2020

Som aftalt dukker Vivi Skou Lindblad op på Dagmarsbroen – og naturligvis ankommer hun på cykel!

Vivi elsker at cykle – og kom naturligvis til det aftalte møde med sin cykel

RYK IND RIBE har sat en af de flittigste debattører omkring Mølledammen stævne på broen, men vi skal første et stykke ned ad Kurveholmen.

Bådebro og robåd er næsten groet til

– Har du set bådebroen og robåden – de er næsten forsvundet i den høje siv, og muligheden for at sejle er næsten ikke eksisterende, lyder det fra Vivi, som igen i år må undre sig over, at vandplanterne overtager mere og mere af Mølledammen.

Lav vandstand

”Sagde man ikke fra forvaltningen, at man ville hæve vandstanden for at holde væksten ned?” – spørger Vivi, der kan konstatere, at vandet under Dagmarsbroen er så lav, at det ville være muligt at sejle under – hvad enten det var på vandcykel eller i robåd.

Har fulgt Mølledammen siden 1961

Det var skønt ved Mølledammen, da jeg kom til byen i 1961 for at gå på Ribe Statsseminarium. Mens Vivi ser opgivende ud over dammen, peger hun på det sted, hvor der i sin tid var både ishus og udlejning af både. – Der var en anden form for liv hernede, hvor mange kom med madpakker og hyggede sig.

Tilbage på Dagmarsbroen kan vi iagttage, hvordan husejere med ”vand adgang” ikke længere er sikret denne mulighed. Overalt vokser planterne uhæmmet – hvilket ikke giver det æstetiske look, som vi gerne vil sælge byen på til såvel borgere som turister (når de igen vil dukke op i større antal).

Skudt ved siden af

– Som mange årig politiker forstår jeg ikke, hvordan en forvaltning kan håndtere sagen og dermed forhindre, at der fx slås grøde og renses op som i amtets tid med to gange om året. Nu søger man om tolv gange – det er skudt helt ved siden af. Og hvis det drejer sig om snæblen, så er den vel kommet gennem Stampemølleåen og stryget og svømmet videre ad Østeråen, kommer det i en lind strøm fra Vivi Schou Lindblad.

Vivi er en god fortæller – engageret og vil gerne snarest se en løsning på udfordringerne

Troede på en proces

Jo mere vi snakker – og bliver hilst på af dyttende bilister, jo mere skarp bliver meldingerne fra Vivi: – Nu synes jeg vil skal have dette problem løst en gang for alle!
Sammen med andre meningsdannere var Vivi inviteret til møde på Esbjerg Rådhus for et år siden. – Jeg troede – måske lidt naivt – at det var startskuddet til at iværksætte en proces med handlinger. Men et år efter, kan jeg forstå, at forvaltningen trækker sagen i langdrag – og at der sker en slags ping-pong mellem hvem, der har opgaven, konstaterer en letterede irriteret Vivi.

Udsigt fra en bænk

Vi slutter snakken af på en bænk, hvor en enkelt andrik nyder solen. Den ser ikke ud til at have lyst til at hoppe i den mudrede dam med slam. – Det kunne være en attraktion, siger Vivi og peger ud på Mølledammen, men i dag er det en skamplet.

Borgmesteren må på banen

– Borgmester Jesper Frost Rasmussen må vise format og få sat skik på dette arbejde, lyder et sidste håb, inden Vivi igen hopper på cyklen for at tage på handel i byen.