Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, fredag den 26. februar

Henrik Juul Sørensen og Dorthe Bisgaard kan se frem til en aften med lækker tapas fra Quedens.

De to er vindere af den lille lynkonkurrence, Ryk Ind Ribe og Quedens arrangerede i et samarbejde for at hilse foråret og oplukningen af samfundet velkomment. Gevinsten var som bekendt to gange to tapas.

Vi spurgte deltagerne, hvem det var, der stod på sin sokkel på Slotsbanken og skuede over Ribe. Der var tre muligheder at vælge mellem, nemlig borgmester Jesper Frost Rasmussen, statsminister Mette Frederiksen eller Dronning Dagmar.

Og langt de fleste var naturligvis klare over, at det var sidstnævnte. Vi fik lige knapt 300 løsninger, og de to vindere blev fundet ved en lodtrækning.