Tekst:& Foto: Johnny Tauman Collage: Ole Witte Madsen
23. december 2021
Anden søndag i advent blev der afsløret en ny attraktion . Vilslev Spang fik igen en tolder!
Sognepræst Ole Witte Madsen har skrevet artiklen om indvielsen.
Henning Jakobsen skulle have fældet et egetræ, der kastede skygge og blade på husets stråtag. I stedet for blot at kassere træet eller bruge det til brændsel, tænkte Henning ud af boksen og engagerede sin bror til at tænke over, hvad stammen kunne bruges til.

Leif havde lavet en lille model, som han jævnligt studerede under træarbejdet (arkivfoto)
Leif Fogh Jakobsen kunne i træstammen se en tolder; og så var det bare at få ham gravet frem af træet.
Den 15.juni begynde træarbejdet, og der blev brugt motorsav og stemmejern.
Forbipasserende fulgte nysgerrigt med i projektet og mindst ét af Susanne Bygs dagplejebørn legede gerne med savsmuldet derfra.
Mange udtrykte under processen glæde over brødrene Jakobsens initiativ til at bevare en del af egnens særlige lokalhistorie.
- Ole Witte Madsen fotograferede de to brødre, der begge holdt korte taler, under ferniseringen
Ved afsløringen fortalte Henning om idéen, processen og arbejdet frem mod realiseringen af skulpturen, og Leif fortalte om selve arbejdet og de mere tekniske detaljer vedr. træskulpturen.
Det var en kold dag og vinden gik gennem frakker, jakker og handsker, men alligevel var 44 mødt frem for at bevidne afsløringen og hygge med lidt godt til ganen i Hennings værksted, garage og
stuehus.

Der blev kæmpet med kølle og stemmejern i den hårde træstamme
Tolderen vender sådan, at den kigger mod enhver, som kommer gående over Spangbroen og følger stien. Tolderen står med sit gevær og rygsæk og hatten reglementeret placeret og et udtryk i ansigtet, der stirrer frem for sig, undersøgende og gennemtrængende.
Måske er der stadig en eller flere smuglere på spil?
Tolderen står til offentlig skue ved gavlenden på huset beliggende Vilslev Spang 8, 6771 Gredstedbro.