Tekst og collage: Johnny Tauman         Foto: Egon Christensen
2. januar 2020

Kunne du tænke dig at smage bla. dåhjorte gullasch, nøddepaneret dådyrryg, langtidsstegt dådyr kølle (og en lækker dessert) – så har du muligheden, når Støtteforeningen for Roager Medborgerhus for 8. gang i samarbejde med lokale jægere arrangerer VILDT aften lørdag den 25. januar kl. 18:30.
Jette Thuesen fortæller til RYK IND RIBE: ”Det er jægerne selv, der tilbereder en formidabel middag. Og så står de endda også for serveringen af maden, hvor et af målene er at give deltagerne en god smagsoplevelse, og ideer til, hvordan man kan anvende og tilberede vildt”.
Der er lagt op til en rigtig hyggelig aften.
Vil man dertil gerne have spænding i form af spil – så vil der også være amerikansk lotteri med ”Vildt spegepølser” som præmie.
”Prisen for deltagelse i middagen er igen sat til blot 250 kr,” slutter Jette Thuesen, der tager mod bestilling på mobil 2943 8680 SENEST 18. januar.
I 2019 var det var VILDT – se blot nogle af billederne derfra, hvor de 109 deltagere blev en kulinarisk oplevelse rigere: vild, vildere, VILDT!

Fra tilberedningen af retter til Vildt Aften 2019 – mere end 100 tog del i de mange retter.