Vil man have noget ændret, må man selv gøre noget

Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 7. juni

Der er mange og gode grunde til, at det konservative byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen, der er bosiddende i Ribe, er gået ind i politik.

Og interessen for det politiske er bestemt ikke svækket, selv om May-Britt har holdt to gange barselsorlov – delt med kæresten – indenfor et par år.

– Det er godt at komme tilbage. Jeg elsker min familie og børnene, men jeg har det også sådan, at jeg skal ud og inspireres. Som politiker er det meget svært at sidde på sidelinjen.

– Første gang, man bliver mor, kan man ikke forberede sig på det nye. Anden gang har man prøvet det før. Man er lidt mere rolig og har mere overskud, fortæller May-Britt Andrea Andersen om det at blive mor to gange indenfor relativ kort tid og det at vende tilbage til det politiske liv, hvor May-Britt også pointerer, at hun har haft et virkeligt godt samarbejde med afløseren i byrådet, Peder Tørnqvist.

– Vi har haft en rigtig god dialog, og Peder har været sød til at holde mig orienteret, fortæller May-Britt.

Man må selv gøre noget

Om årsagen til den politiske interesse, fortæller hun selv, at i hendes hjem blev der altid talt meget om politik. Ikke nødvendigvis partipolitik men politik generelt.

– Jeg har også altid hjemme fået at vide, at hvis man vil have noget lavet om, må man selv gøre noget. Man skal ikke bare sidde og vente på, at andre gør det. Mine forældre var også plejeforældre, og gennem mødet med plejebørn har jeg oplevet, at andre har det meget anderledes end mig.

– Og qua min socialpædagogiske uddannelse og arbejde har jeg også mødt mange andre opfattelser end mine. Det kan eksempelvis godt provokere, at den røde blok mener, de har ejerskab til socialpolitikken.

Indstilling og vilje

– Der tales jo meget om, at det for kvinder med små børn er svært at skabe en karriere erhvervsmæssigt eller politisk?

– Jeg tror, det handler meget om indstilling og viljen til at finde den rette balance. Der er intet forkert i at gå hjemme og passe sine børn. Nogen har bare brug for noget andet. Det handler om prioritering og det at være skarp. Og det kan være svært.

– Jeg tror, mange kvinder inde i sig selv siger nej til en karriere faktisk inden de er spurgt, siger May-Britt, der ikke går ind for, at der absolut skal være lige repræsentation af kvinder i en bestyrelse.

– jeg vil meget nødigt vælges udelukkende på grund af mit køn. Det må dreje sig om kvalifikationer og det at finde den rette person til posten. Mennesker er jo forskellige, og vi kan hver især bidrage med noget forskelligt. Det skal ikke være køn, alder eller etnicitet, der skal være afgørende.

Karriere kræver lyst

– At skabe sig en karriere uanset om det er i erhvervslivet eller i politik kræver lysten, og det kræver meget af ens partner. Her i huset vil vi begge gerne en karriere, og derfor har vi også delt barselsorloven. Vi har fundet ud af, hvordan det fungerer godt hos os. Hos andre fungerer det måske bedre på en anden måde, siger May-Britt Andrea Andersen, der således ikke går ind for lovgivning på området barselsorlov. Det må være op til den enkelte familie at finde ud af.

– Som politiker og udvalgsformand sidder du på øretævernes holdeplads. Hvordan har du det med det?

– Der skal meget til at slå mig ud af det. Tiden i det socialpædagogiske arbejde har lært mig, at det ikke er mig personligt, der skældes ud over. Ofte er det noget i dem selv. Jeg er god til at lægge tingene væk, og usaglig kritik er det svært at forholde sig til.

– Jeg vil gerne samarbejde med andre. Mit politiske ståsted er borgerligt, men jeg samarbejder også gerne med andre. Byrådet kan meget let blive gråt, og derfor er det nødvendigt, at vi ofte markerer os og partiet.

– Udadtil tror jeg, at jeg kan virke noget krakilsk, og det er jeg nok i virkeligheden også. Men jeg gå gerne med i kompromisser, hvis de går begge veje og er til gavn for borgerne.

Hestepige

– Hvad laver du, når det ikke er familien eller politik, det drejer sig om?

– Jeg har en avlshoppe, som jeg desværre ikke kan avle på mere, og så har mine forældre en pony, som vores børn gerne med tiden skal kunne ride på. Ponyen er heldigvis så stor, at jeg også kan ride på den, så det håber jeg, jeg får tid til.

– Så er jeg ponymåler under Dansk Rideforbund, der har otte ponymålere i hele landet. Det handler om at tage rundt og måle ponyer op, så de kan inddeles i tre kategorier efter størrelse. Det betyder bl.a. noget for, hvor tunge rytterne må være, og hvor høje og brede springene må være.

– Så du er hestepige?

– Ja, jeg har redet siden jeg var fire år, lyder det med høj og klar ryst.