Tekst & Collage: Johnny Tauman     Arkivdronefoto: Ove Detlevsen
22. april 2024

– Vi afventer pt. resultatet af en markedsundersøgelse. Denne afgør, om der er basis for en dagligvarebutik i Roager, siger formanden for Roager Brugs, Alex Fritz Sørensen, til RYK IND RIBE.
Og de næste træk er besluttet!
– Hvis undersøgelsen er NEGATIV, så opsiger vi aftalen med Coop og lukker ned hurtigst muligt, lyder det fra formanden, der fortsætter: – Hvis resultatet derimod er POSITIVT – hvad jeg tror den er – skal der afholdes et borgermøde, hvor hele projektet om en ny købmand skal trykprøves. Det er vigtigt, om der er opbakning lokalt til at støtte en sådant projekt, der bl.a. indebærer renovering af butikken, nyt inventar osv.
Modsat andre lukninger af Brugsforeninger, så er det i Roager alene bestyrelsen, som kan tage en sådan beslutning. Der er ikke krav om en ekstra ordinær generalforsamling.