Tekst Hasse Jørgensen, foto Ove Detlevsen og Sydvestjyske Museer, torsdag den 11. marts.

Arkæologer fra Sydvestjyske Museer i Ribe har afsluttet udgravningerne under Ribe Jernstøberis fabrikshaller ved Saltgade og Sct. Pedersgade. Udgravningerne har givet værdifuld viden dels om Sct. Peders Kirke og dels om de jordlag, som ligger under fabriksgulvene. Udgravningerne viser, at arkæologerne skal ned i en dybde af 1½ til 2 meter under gulvniveau for at finde ting af arkæologisk interesse.
– Vi er færdige med at grtave i denne omgang, og vi har fundet det, vi troede, vi ville finde. Vi har fundet Sct. Peders Kirke, der har ligget under en af hallerne ud mod parkeringspladsen foran vandrerhjemmet. Vi har også prøvet på at finde kirkegårdens afgrænsning for at se, hvor stort et område, den har dækket. Vi har fundet afgrænsningen mod nord og øst og fundet fundamentet til kirkegårdsmuren, og det er et rigtig fint resultat, fortæller overinspektør Morten Søvsø fra museerne, der er rigtig godt tilfreds med resultatet af udgravningerne.
Arkæologerne har gravet syv huller i fabriksgulvene, og det har været et vanskeligt arbejde. Der er tale om 30 centimeter tyk beton med tre lag jern i.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Morten Søvsø

– Vi har fundet mere eller mindre det samme i alle hullerne, og det indikerer, at vi har et rigtigt godt billede af, hvad der er. Lige under gulvene er der store mængder affald fra jernstøberiet i form af støbesand, slagger og lignende. Der er adskillige kubikmeter. Under det har vi fundet den gamle bymark som var et sted, avlsbrugerne dyrkede intensivt. Det var et meget frugtbart område, fordi her blev der kørt affald og gødning fra byen ud.
– Under det lag i en dybde af 1½ til 2 meter fandt vi resterne af middelalderen. Det var som ventet, men vi vidste ikke i hvilket niveau, vi ville finde det i, fortæller Morten Søvsø.
– Hvor gammel er Sct. Peders Kirke?
– Sct. Peders Kirke er nævnt første gang i 1145, og det er den første omtale af andre kirker end domkirken. Det betyder, at kirken tilhører den første generation af kirker. Men den kan sagtens være meget ældre og kan sagtens gå helt tilbage til 1000-tallet. Kirken blev nedlagt som sognekirke ved reformationen, men kirkegården blev stadig brugt som bl.a. pestkirkegård og som kirkegård, når der af andre årsager var brug for mange gravpladser.
Morten Søvsø fortæller videre, at kirken har ligget helt ude på grænsen til engen, og det har været det første syn, sejlere på åen har fået.
– Er det ikke en usædvanlig placering?
– Egentlig ikke. Man tog meget hensyn til synligheden ved byggeri af kirker. Byen fik mange gæster, og det så godt ud med kirker her og der.
– Selv om kirken blev lukket som sognekirke ved reformationen, blev bygningen stående indtil 1700-tallet.