Tekst: Jørgen Th. Jepsen foto: René Jørgensen
4. december 2025.

Vigtig sejr til Ribe-Esbjerg HH i hjemmekamp mod Mors/Thy Håndbold
i Ribe Fritidscenter.

Ribe-Esbjerg HH spillede torsdag aften i Ribe Fritidscenter mod Herreligaens nr. 2 fra
Mors/Thy Håndbold

Ribe-Esbjerg HH har haft en tendens til at komme skidt fra start i nogle af deres tidligere kampe, og i interviewet under VIP arrangementet var træner Mark Uhd også inde på dette forhold. Ribe-Esbjerg HH har flere gange haft svært ved at finde et godt niveau fra kampens start – men det var ikke til at se i aftenens kamp mod Mors/Thy.

Ribe-Esbjerg HH kom godt fra start og var foran med 1-0, 2-1 og 3-2 inden Mors/Thy fik styr på deres forsvar og med nogle hurtige gennembrud kom tilbage og kunne efter 8 minutter bringe sig foran med 3-6. De næste 10 minutter af 1. halvleg var Mors/Thy klart dominerende og efter godt 18 minutters spil var udeholdet foran med 7-11.

Men som i flere tidligere kampe så kæmper Ribe-Esbjerg HH videre, og stille og roligt kommer de tilbage i kampen. I forsvaret blev der lukket af, og når Mors/Thy kom igennem, så var Andreas Haagen klar i målet. Mors/Thy gik i stå, og efter ca. 25 minutter kunne Ribe-Esbjerg HH udligne til 11-11, for nogle minutter efter at score det 6. mål i træk og bringe sig foran med 13-11. Mors/Thy fik dog reduceret til halvlegsstillingen 12-13 kort før tid i 1. halvleg.

Det var fantastisk at se, hvordan Ribe-Esbjerg HH kom tilbage i slutningen af 1. halvleg. Der blev kæmpet bravt af alle mand på banen, og forsvaret bakkede godt op om hinanden og efterlod ikke meget plads til den ellers gennembrudsstærke playmaker fra Mors/Thy Victor Norlyk og deres bagspillere generelt, hvor også normalt stærke Niclas Hald blev holdt i kort snor i den sidste del af 1. halvleg, ligesom der også var stor opmærksomhed på deres udspil til fløjene.
Det gode forsvarsspil betød så også, at Ribe-Esbjerg HH kunne udnytte deres hurtige ankomstfase og dermed komme til nogle hurtige afslutninger. I alt en meget koncentreret sidste del af 1. halvleg fra Ribe-Esbjerg HH.

Nu sad man klar til 2. halvleg med en forhåbning om, at Ribe-Esbjerg HH kunne fortsætte deres gode periode fra 1. halvleg, og det kunne de. Ribe-Esbjerg HH scorede de første 2 mål i 2. halvleg og var således foran med 15-12 efter 32 minutter.

Mors/Thy havde dog evnen til at komme tilbage, og det så i en periode ud til, at de havde fået styr på Ribe-Esbjerg HH’s angrebsspil, og udeholdet kom også igen igennem til gode afslutninger, hvorfor stillingen efter ca. 40 minutters spil var helt lige igen, nemlig 16-16.

Ribe-Esbjerg HH fik dog atter styr på sit spil, og med nogle hurtige erobringer og scoringer var hjemmeholdet igen foran med 3 mål efter 42 minutter (19-16) – hvilket betød timeout fra Mors/Thy træneren Dennis Bo Jensen.

Timeouten havde dog ikke den indflydelse på udeholdets spil, som de måske havde håbet. Mors/Thy forsøgte sig nu også med 7 mod 6, men lige meget hjalp det. Udeholdet kom godt nok igennem og fik også nogle scoringer, men Ribe-Esbjerg HH var hurtig fremme, og kunne score et par gange i ”tomt mål”, hvorfor forskellen mellem de 2 hold ikke ændrede sig.

Med 10 minutter tilbage af kampen førte Ribe-Esbjerg HH med 25-23 – men efter bl.a. en fejlaflevering fra en Mors/Thy spiller og et brændt straffekast fra Victor Norlyk kom                    Ribe-Esbjerg HH yderligere foran med 29-24 med 6 minutter tilbage af kampen, og man sad nu med en fornemmelse af – at det her det kan ikke gå galt.

Men en håndboldkamp er ikke færdig, inden der er spillet 60 minutter. Det lykkedes Mors/Thy at lægge så meget pres på Ribe-Esbjerg HH, at de med 45 sekunder tilbage kun var bagud med 32-30.

Ribe-Esbjerg HH’s højrefløj Mads Lauridsen bliver helt fri pillet af Mors/Thys målmand Svend Rughave, og med 18 sekunder tilbage reducerer Mors/Thy yderligere til 32-31.

Ribe-Esbjerg HH tager en timeout for at få det sidste angreb sat op, og da spillet genoptages, går Mors/Thy frem i et helbanepres. Det lykkedes Ribe-Esbjerg HH at få Mads Lauridsen spillet helt fri til en afslutning med 2 sekunder tilbage, men igen står Svend Rughave i vejen – det betød dog heldigvis ingenting – for tiden løb ud, og så kunne langt størsteparten af de 995 tilskuere juble over en, set over hele kampen, fortjent sejr til Ribe-Esbjerg HH.

Det var alt i alt en rigtig god håndboldkamp, hvor intensiteten og spændingen hele tiden var en faktor. De 2 holds spillere gik til hinanden, og der blev givet og taget i begge forsvar, og holdenes målvogtere var også medvirkende til spændingen. Hjemmeholdets Andreas Haagen stod med 29% og udeholdets Svend Rughave stod med 34% – blandt andet havde Svend Rughave 2 redninger på straffekast fra Ribe-Esbjerg HH.

Som i kampen mod Grindsted, der også blev spillet i Ribe Fritidscenter, var der til aftenens kamp også en helt speciel stemning i hallen. De mange tilskuere, som sidder helt tæt på banen, gav spillerne fuld opbakning og får også lagt et godt pres på udeholdet. Ribe-Esbjerg HH har indtil nu spillet 2 kampe i denne sæson i Ribe Fritidscenter og begge med sejre til følge.

Det skal også nævnes, at begge hold havde deres udfordringer med kampens 2 dommere. Der var flere kendelser for samme forseelse, der ikke bliver straffet på samme vis, og generelt var det nok ikke deres bedste præstation. Det skal dog nævnes, at deres præstation ikke havde indflydelse på kampens resultat, selvom de medrejse fans fra ”Bette Balkan” nok har en anden mening.

Tillykke til Ribe-Esbjerg HH med sejren – og så kan vi nu se frem til flere spændende kampe inden EM pausen i januar.

Først gælder det en udekamp mod Bjerringbro/Silkeborg d. 9. december, inden Ringsted kommer på besøg i Esbjerg d. 14. december, hvorefter Ribe-Esbjerg HH slutter året af med en udekamp i Skanderborg d. 20. december.

 

Stillinger undervejs:

Første halvleg: 1-0, 3-1, 3-4, 4-7, 7-11, 13-11, 13-12

Anden halvleg: 16-13, 16-16, 19-16, 21-17, 26-23, 28-23, 32-31


Målscorer for Ribe-Esbjerg HH:

Elvar Asgeirsson                  6 (Man of the match)
Morten Jørgensen               6
Karl Wallinius                      6
Lauritz Legér                        3
Theis Horn                           3
Nikolaj Spanggaard            2
Kasper Sjursen                    2
Alfred Jönsson                     2
Mads Aarhus Lauridsen     1
Christian Termansen         1

Topscorer for Mors/Thy blev Victor Norlyk med 8 mål og Niclas Hald med 7 mål.


Udvisninger

Ribe-Esbjerg                        3
Mors/Thy                             2

Tilskuertal     995