Tekst Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
28. november 2019¨
Assistenttræner Kristian Kristensen siger entydigt og præcist til RYK IND RIBE om fredagens kamp i Blue Water DOKKEN mod Lemvig-Thyborøn Håndbold: ”Det er en kamp, som vi skal vinde – og vi har konceptet og aftalerne på plads.”
Efter nederlaget til Skanderborg Håndbold har Kristian Kristensen sammen med holdet arbejdet med Garudas Fokusprofil – og svaret på spørgsmålene ud fra en håndboldmæssig vinkel. ”Det har været spændende at bruge dette samtaleværktøj, som inddeler spillerne i forskellige farver: GRÅ, BLÅ, GRØN og RØD”, fortæller assistenttræneren og præciserer: ”Ingen spiller eller farvekode kan afgøre en kampe alene – der er tale om et samspil, men en forståelse af forskellige typer er værdifuldt.”
Søren Rasmussen er blevet sin skade kvit – og klar til en spændende kamp
Det er lykkedes Ribe-Esbjerg HH´s sundhedssektor at få bugt med Søren Rasmussens skade – det betyder, at holdet stiller op med to stærke kort på målmandsposten: Søren og Tim.
To point vil skabe luft
REHH er dumpet ned på 8. pladsen i håndboldLIGAEN, da GOG vandt over Fredericia Håndbold og dermed kom på 14 point mod REHH´s 13. Hjemmeholdet er nu kun tre point foran Mors-Thy Håndbold, Århus Håndbold og Fredericia Håndbold, der alle står noteret for 10 point. Fredagens modstander – Lemvig-Thyborøn Håndbold – ligger næstsidst med blot 5 point.
“Op å stå” – selvfølgelig hjælper man hinanden
Udeholdet stiller op med flere kendinge: Pelle Schilling, Mark Nikolajsen og Jonas Langerhus.
RYK IND RIBE tipper hjemmesejr på (28-25).











































































