Tekst: Torben Ravnborg Nissen Foto: Hasse Jørgensen og Torben Ravnborg Nissen, søndag den 4. januar 2026
Og Peter stod saa stille der
og kikked’ vemodigt ud,
hvor Træet laa saa bart og skær
i Sneen udenfor Guds Hus.
I dette – et af de afsluttende vers i Peters Jul af Johan Krohn – skifter stemningen fra juleglæde til eftertænksomhed, vemod og afsked.
Sådan husker Ryk Ind Ribes udsendte sin afsked med julen i barndommen – og har stadig et strejf af den samme fornemmelse som voksen, ikke mindst nu i en relativt sen alder.
Følelsen meldte sig, da det store, flotte juletræ på Torvet måtte bukke under og lagde sig majestætisk ned – men lyste trodsigt videre. Det var naturens kræfter, og det er en præmis, vi må acceptere.
Nu er træet fjernet af kommunens resolutte folk, som så flot passer vores parker, gader og stræder.
En helt anden følelse dukkede op, da søndag formiddagsturen i solskinnet gik over broerne ved Andeøerne. Her var julebelysningen ”lagt ned” med snit fra en kniv eller klip med en saks flere steder på broerne. Og her er det helt andre kræfter, der er på spil. Det skabte irritation og vrede.
Det er en fuldstændig meningsløs handling – til glæde for hvem? Gerningsmanden eller gerningsmændene? (drenge)
I så fald er det uforståeligt og vil i yderste konsekvens kunne betyde, at der ikke pyntes de steder, der udøves hærværk, fremover.
Noget, der til gengæld ikke er meningsløst, er Jul i Ribe og Ribe Handels enormt flotte juleudsmykning af Ribe by i år. Den har været til stor glæde og gavn for byens borgere, gæster og turister i en grad, vi næppe har set før. Når noget, der er lagt så meget glæde, energi og økonomi i – til alles bedste – bliver ødelagt, så bliver man trist.
Herfra er der et håb om, at hærværket – eller drengestregerne, som det forhåbentlig er – er et udslag af dumhed og kådhed og ikke en bevidst destruktiv handling med det formål at ødelægge andres glæde ved den flotte udsmykning på årets mest centrale højtid.
Godt nytår!
