Tekst og foto: René Jørgensen
19. maj 2018

Vi er Ribes jernhårde ladies, vi har nerver og vilje af stål…..Vi lægger hånden på en øl og så siger vi skål.

200 flotte pyntede kvinder festede og sang, og det er vist en tradition, at Ribes jernhårde ladies-sangen skal synges.

Der blev sunget og stået på bænkene og festhumøret var i top, det samme var påklædningen til disse smukke kvinder, der nød en lørdag eftermiddag til damefrokosten. Der var bestemt ingen af de fint klædte kvinder der var på vej hjem for at følge det royale bryllup i England, næh de var klædt på til fest og farver og der var nok af det hele.

Præmierne var bamser, vin og øl på billetten. Der var gavekort til de tre flotteste hatte. Temaet var også her fra Ringenes Herre. Førstepladsen gik dog til to kvinder, der sammen styrede sig gennem festen med denne imponerende hat. Dorthe Westergaard og Svend Åge Mauritsen stod for præmie overrækkelsen. Musikken blev i år leveret af et band, der ikke har noget navn, bandet kunne nok sætte fut i pigerne, både til sang ved bordene, men også på dansegulvet.