Tekst og Foto: René Jørgensen copyright
Tale af Erling Schmidt

Solen skinnede og dannebrog fanen fra DE DANSKE FORSVARSBRØDRE for Ribe og Omegn blafrede i vinden og mødte de mere 35 fremmødte, der alle på deres måde ville mindes de faldne. Den ældste borger ved dagens arrangement var Peder Christian Pedersen. Erling Schmidt, fra de danske forsvarsbrødre holdt talen, en tale om de kammerater der ofrede deres liv for Danmarks frihed.  Ryk Ind vælger at bringe hele talen.

–  Selv om det er 73 år siden, lever der stadig folk, som var med dengang.

For ca. 4 måneder siden, var der i tv en udsendelse om en frihedskæmper ved navn Helge Milo, som i en alder af 90 år udgav en bog om frihedskampen i Danmark.

Han var yngste medlem af Danmarks første organiserede sabotagegruppe og som blev kaldt Churchill-klubben under tyskernes besættelse af Danmark. I bogen fortæller han om sit liv levet i skyggen af Churchill-klubben.

Han var rystet over, at modstanden mod den tyske besættelsesmagt var slut inden, der var gået 24 timer, og han talte med sin far, om det da kunne være rigtigt.

Faderen sagde, at det var sådan, det var.

Men det kunne Helge ikke affinde sig med og selvom, han kun var 14 år, så fik han i december 1941 kaldt nogle kammerater sammen i Ålborg. De ønskede at genskabe Danmarks ære, som de mente den daværende regering havde sat over styr ved ikke at modsætte sig besættelsesmagten, så de stiftede CHURCHILL-KLUBBEN, som bestod af 8 drenge og 3 mænd og de fik snakket om, at de ville gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Som noget af det første de begyndte med, var at stjæle de tyske officerers kasketter, når de gik søndagstur i parken med ”tysker – pigerne”. Tyskerne gik ofte også på café og spiste danske flødekager, og da man ikke sidder og spiser kager med våben i hånd, efterlod de pistolbælter og våben i den ubevogtede garderobe. Dem gaflede CHURCHILL-GRUPPEN så, og på den måde forøgede de deres våbenlager.

Så uskyldigt startede modstandsbevægelsen i Ålborg og de måtte i en ung alder forholde sig til sabotage, våben og til at tage et andet menneskes liv og samtidig miste deres eget.

Her i Ribe og Omegn lå man heller ikke på den lade side. Der var stor modstandsbevægelse, og da politiet blev sat ud af spillet i 1944, og den tyske VÆRNEMAGT tog over, blev det rigtig farligt for modstandsbevægelsen, hvilket jo ses her på stenen, som vi står og mindes ved i dag, slutter Erling Schmidt sin tale til de mere end 35 fremmødte.

Ære være deres minde.