Tekst: Renè Jørgensen foto: privat.
15. september 2020.

Veteranpløjning i Gredstedbro

Der bliver noget at se på, når veteranpløjning for fjerde gang holdes i Gredstedbro. Det er den lokale Torben Kulmbak, der er tidligere landmand, der har arrangeret pløjningen og det afholdes i Dansk Veteran Traktorklub regi. Traktorerne er fra 1950 -60`erne, og dagen byder på formidling af kunsten i at pløje.

– Faktisk er arrangementet bare vokset år for år, fortæller Torben Kulmbak, og i år kan der ikke være flere end de tilmeldte 21 Traktorer og fem heste-spand.

Til alle deltagerne er der opmålt et stykke jord, og så går det ellers ud på at vise hvordan man pløjede i de gode gamle dage. At interessen er stor kan ses på tilmeldingerne som er lokale og fra Siig ved Varde og et godt stykke ned i Sønderjylland.

Der er fri entré og arrangementet holdes på Jernvedvej 6, 6771 Gredstedbro fra kl. 10 – 16 lørdag den 26. september 2020.

Arrangementet overholder gældende regler for corona. FDF Gredstedbro sætter en bod op, så der kan købes pølser, brød m.m.