Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 24. september
Det tog ikke lang tid, før billetterne til koncerten med Vestre Jazzværk på restauration Kammerslusen den 10. oktober var udsolgt. Men er du kommet for sent til at få billet til den nu udsolgte koncert med Vestre Jazzværk, så fortvivl ikke, der lurer en anden koncert lidt senere i oktober.
Fredag den 22. oktober gæster ARTVED-VINCENTZ QUARTET FEAT. BILLY HART Hotel Dagmar, hvor bandet giver koncert klokken 20.
“Det er en drømmekvartet, der dyrker traditionen og har bladret i jazzens store bog for at finde den del af fællesarven, de føler er allermest relevant for dem selv og publikum i dag.
Der er perler fra beboppens gyldne tidsalder såvel som helt nye melodier fra egen hånd. Artved og Vincentz har fundet hinanden på tværs af generationer igennem en dyb fælles forståelse for den musikalske retning, og glæder sig til at præsentere kvartetten med den stilsættende og innovative trommeslager Billy Hart, der har tjent jazzen i snart 6 årtier. Alt i alt en musikalsk oplevelse, man ikke vil gå glip af” hedder det i en pressemeddelelse fra Jazzin’Ribe, der står bag arrangementet.
Kvintetten består af Niels Vincentz, saxofon, Jacob Artved, guitar, David Wong, bas, Billy Hart, trommer
Køb billetter HER
Hotel Dagmar laver Jazz Menu til 175 kr. Bestil på +45 75 42 00 33