Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 15. februar
Det er et par særdeles dygtige og velkendte musikere, Termansens på onsdag kan præsentere i deres live stream program, Termansen@Home, hvor koncerten spilles i Termansens i Sønderportsgade og sendes live streaming.
De to musikere er Mathias Heise/Pelle von Bülow, og koncerten indledes en introduktion af en af byens vægtere.
Mathias Heise er en dansk jazz-mundharpespiller og komponist. Han modtog i 2016 Kronprinsparrets Stjernedryspris.
Heise slog sit navn fast internationalt i 2013, hvor han blev verdensmester i kromatisk mundharpe ved World Harmonica Festival i Tyskland. Mathias Heise har spillet sammen med funklegenden Larry Graham og jazzpianisten Niels Lan Doky. Han optræder desuden med sit eget band, Mathias Heise Quadrillion, og kom helt ind i danskernes hjem, da han medvirkede i Bent Fabricius-Bjerre mindeprogram med nummeret Norwegian Sunset fra Bjergkøbing Grandprix sammen med LiveStrings og Eddie Skoller samt Her er dit hit med “Angel Zoo” med Pelle von Bülow og Kaspar Vadsholt.
Pelle von Bülow er musiker og guitarist, og har igennem de seneste år spillet med diverse musikere, nationale som internationale. Bülow optræder oftest som sideman, men har også en trio i eget navn sammen med organist Mads Søndergaard og trommeslager Jeppe Gram. Trioen spiller en blanding af jazz, funk og blues med øre for melodi, groove og improvisation. På denne aften optræder han i konstellation med Mathias Heise.
Koncerten er støttet af Region Syddanmarks Kulturpulje.