Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, søndag den 26. juli 2026
Verdensbroderidagen fejres også i år i Ribe, og det sker på torsdag den 30. juli fra klokken 13 til 17 hos Ribes Broderi og Garn.
I forretningen i Dagmarsgade laves der et særligt arrangement med den lokale brodøse Jon Eriksen, som underviser i både frit broderi og tællebroderi. Som tidligere vil der være rig mulighed for at sætte sit eget præg på broderiet.
Hvert år er der et nyt tema og et særligt kit som udgives til denne dag. Temaet i år er blomster. Det nye kit kan købes i forretningen på dagen.
Ud over broderiet bliver der også lidt godt til ganen.
Verdensbroderidagen har sin begyndelse i Sverige, hvor en gruppe kvinder ville skabe en dag med fokus på broderiet. Siden 2011 er denne dag blevet markeret i flere lande, heriblandt mange steder i Danmark.








































































