Tekst Hasse Jørgensen, foto J. Frikke, torsdag den 15. juni 2023

Danmarks og Grønlands verdensarv udstilles i juli i København, der i år er udnævnt til UNESCO Arkitekturhovedstad 2023. Med en ny fotoudstilling ønsker Rigsfællesskabets Verdensarvsforening, hvor Vadehavet er et af de ti medlemmer, at sætte fokus på UNESCO-stedernes arkitektur og bæredygtighed.

Vi kigger efter UNESCO-stederne, når vi rejser ud i verden. Men få danskere ved, at vi også herhjemme har verdensarv i samme kategori som pyramiderne og den kinesiske mur. I alt 10 steder, syv i Danmark og tre i Grønland, er indskrevet på UNESCO’s verdensarvsliste for bevaringsværdig og umistelig kultur- og naturarv.

Hele juli udstilles ”vores” verdensarv på Kongens Nytorv i København af den nye forening Rigsfællesskabets Verdensarvsforening, der repræsenterer de danske og grønlandske steder på verdensarvslisten.

Det sker i forbindelse med, at København i år er udnævnt til UNESCO Arkitekturhovedstad. For verdensarvsstederne handler nemlig også om arkitektur, mener Liv Thøger-Aldahl, der er general manager for Parforcejagtlandskabet og ophavskvinden bag fotoudstillingen.

Arkitekturen i vores verdensarv

Christiansfeld er eksempelvis bygget som udtryk for en ideel kristen by, hvilket har resulteret i en harmonisk og unik arkitektur. Kronborg Slot er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og Roskilde Domkirke er Nordens første gotiske bygningsværk.

Men også naturlandskaberne på UNESCO-listen er udtryk for arkitektur: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er dramatisk og symmetrisk barokarkitektur i stor skala, mens Vadehavet består af øer, tidevandskanaler, løb, mudderflader og kyst, som hele tiden ændrer (arkitektonisk) form.

I Grønland afspejler de tre verdensarvssteder henholdsvis kultur-, jagt- og naturlandskaber, der både har præget datidens arkitektur, men også kan inspirere nutidens.

Verdensarv handler også om bæredygtighed

Det handler også om bæredygtighed, for verdensarvskonventionen forpligter lande til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for menneskeheden. Men bevarelsen skal samtidig sikre, at områderne bliver brugt og besøgt, uden at det medfører nedtrampning og slitage på omgivelserne og lokalmiljøet. Alle skal have noget godt ud af stedet. Det gælder både turister og dem, der bor i området.

– Verdensarven minder os om, at vi er en del af noget, som er større end os selv. Om at vi er verdensarvinger. Smag lige på det ord. Man ranker ryggen og nudges næsten til at tænke: Når mennesker i generationer har formået at bevare Christiansfeld eller Vadehavet, så må vi og jeg også gøre vores til at værne om det umistelige – hvad enten det drejer sig om rent vand, frøer eller unik kultur. Kulturarven danner os til bæredygtighed, siger Elsebeth Gerner Nielsen, formand for Den danske UNESCO-nationalkommission.

– Vores verdensarvssteder er turistmagneter for udlændinge, som rejser hertil kun for at se de her udvalgte steder, og nu vil vi også gerne gøre flere danskere opmærksomme på vores allesammens kultur- og naturarv. Samtidigt ønsker vi at skrue op for den stolthed, som vi godt kan tillade os at have over, at vi i Rigsfællesskabet er så godt repræsenteret på UNESCO’s verdensarvsliste, siger Sara Peuron-Berg, der er forperson for Rigsfællesskabets Verdensarvsforening.

Flotte billeder fra alle stederne

Udstillingen UNESCO ARCHITECTURA består af 54 stativer med store indrammede billeder fra alle verdensarvsstederne i Danmark og Grønland med fortællinger om hvert sted. Den åbnes officielt 1. juli kl. 13-14 med åbningstale ved Elsebeth Gerner Nielsen.

Til åbningseventen spilles Hubertus-marchen af ”Jagthornblæserne fra Greve”, og festligt klædte Hubertusryttere i røde jagtuniformer fra ”Sportsrideklubben” indtager Kgs. Nytorv.

Islandske ryler over Vadehavet