Verdens Balletten er klar til Ribe igen.

/, Så' det sagt!/Verdens Balletten er klar til Ribe igen.

Annonce

Verdens Balletten er klar til Ribe igen. 2018-07-16T18:21:32+00:00

Project Description

Tekst og foto: René Jørgensen, Copyright
17. juli 2018

Verdens Balletten er klar til Ribe igen.

Flere ripensere har i dagene efter Verdens Ballettens besøg snakket om den store oplevelse det var at være med til forestillingen, som både oplevelsesmæssigt med balletten, musikken, men bestemt også rammerne for hele arrangementet.

900 pladser besat med forventningsfulde tilskuere, der fik set og hørt et professionelt team optræde i fantastiske rammer.

Selvfølgelig er alt meget bedre når vejret er med os til de udendørs arrangementer, men kan man forestille sig bedre rammer for en forestilling, som den vi fik i fredags? Næppe.

Museumshaven er perfekt og de mange frivillige fik sat fantastiske rammer op om forestillingen, og der var styr på det hele.

Endnu engang viser Lise Frederiksen fra Café Quedens og hendes team af hjælpere fra musik- og kulturforeningen Quedens , hvor meget de ”brænder” for at give andre en god oplevelse.

Jens-Christian Wandt, kunstnerisk leder af Verdensballetten, udtaler også, ifølge JydskeVestkysten, at man gerne vil tilbage til Ribe igen.

Det vil vi se frem til.

Så´det sagt.

Annonce