Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 14. juni

Venstre i Esbjerg Kommune har mandag aften holdt opstillingsmøde, så nu er kandidatlisten med hele 26 kandidater klar til kommunalvalget 16. november i år.

– Det var dejligt, at corona-restriktionerne igen åbnede for, at vi igen kunne mødes fysisk, og der var hele 143 mødt op i Bramming Kultur- og Fritidscenter, hvilket var et rigtig flot fremmøde, siger Jesper Frost Rasmussen (V).

To pladser var på forhånd afklaret – nemlig borgmester Jesper Frost Rasmussen, som allerede tidligere var genvalgt som spidskandidat, mens Emil Pedersen som VU’s kandidat var sikret plads nr. 5.

Efter tre afstemningsrunder kom listen til at se sådan ud:

  1. Jesper Frost Rasmussen, 2. Jakob Lose, 3. Kurt Bjerrum, 4. Tommy Noer, 5. Emil Pedersen, 6. Karsten Degnbol, 7. Henrik Andersen, 8. Anders Rohr Jørgensen, 9. Henning Ravn, 10. Alex Sørensen, 11. Tina Skov Larsen, 12. Rikke Tangaa, 13. Søren Heide Lambertsen, 14. Jan Lagoni, 15. Annemette Knudsen Andersen, 16. Hans Erik Andersen, 17. Lars Boel, 18. Peder Tørnqvist, 19. Kim List, 20.Vita Zenner, 21. Klaus Sandfeld, 22. Mikael Nørby-Lassen, 23. Lars Mortensen, 24. Hans Mortensen, 25. Steen H. Pedersen, 26. Michael Leuenhagen

– Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et så stærkt hold, som alle vil kæmpe for et stærkt Venstre og et fortsat borgerligt flertal i Esbjerg Kommune i den kommende byrådsperiode.

-Vi har samlet et hold, der geografisk dækker hele kommunen, og hvor der samtidig er en god spredning i både køn, alder og erfaring, siger Jesper Frost Rasmussen og tilføjer:

– Der er dog stadig åbent for flere på listen, hvis nogle skulle melde sig klar i den kommende tid.

Annonce