Tekst og fotos Hasse Jørgensen, onsdag den 20. oktober

Sådan en regnvåd forblæst efterårsdag gør det godt med nogle glade toner inden døre, og det var lige netop det, beboerne på Margrethegården fik onsdag formiddag.

Margrethegårdens Venneforening havde hyret musiker Henning Sørensen til at levere de galde og varme toner, og det gjorde han i rigt mål.

De af Margrethegården beboere, der kunne var mødt op, og selv om man sider i kørestol, er der ikke noget i vejen for, at man kan danse til musikken og nyde den.

Venneforeningen har under coronakrisen ikke haft så mange arrangementer, som normalt, og foreningen trænger til flere medlemmer. Interesserede kan blive medlem ved at henvende sig i kioskudsalget på Margrethegården.

Foreningen står bl.a. for udflugter med nogle af beboerne, der eksempelvis har været i sommerhus på Rømø. Foreningen kommer også rundt med hilsner til de beboere, der har fødselsdage, ligesom der er blomster eller juledekorationer til jul. Og til de beboere, der ikke har pårørende, er der også en julegave fra Venneforeningen.

 

Der var smil og godt humør

Medlemmer af venneforeningen stod for arrangementet