LørdagsRETROEN: Veloen og alle de ”borede”

Byens bedre borgerskab kørte fransk – altså når det drejede sig om cykel med hjælpemotor. Der findes mange gode fortællinger om lærer frøken Ewald, som tøffede rundt på den tohjulede – og hr. Forchammer, som drønede ned over Liden Kirstens broen for at besøge lektor Edelberg. Begge boede for øvrigt i Albert Skeelsgade.

VeloSolexen

Der var noget helt basalt ved VeloSolexen,-  et mærkværdigt transportmiddel: en lettere forstærket cykel med en lille totakts motor monteret ved kronrøret. Motoren trak på forhjulet ved hjælp af en drivrulle af gummi. Konstruktionen medførte et temmelig hurtigt slid på fordækket. Samtidig var funktionen mindre virkningsfuld, hvis fordækket var vådt – derfor var vinterkørsel var næste udelukket!
Vi er tilbage sidst i 60´erne. De mere stilfærdige drenge og piger kørte også Velo Solex købt hos Radio- og cykelforhandler Lauridsen & Jensen i Storegade (Nederdammen).
Når man nu havde valgt Veloen – så var man ofte udsat for en kedelig mobning.
René Jørgensen fortæller, at de værste oplevelser var, når nogen løftede den kørende Velomotor op fra forhjulet og så slap igen: ”Det gav et ryk i cyklen, mens der hurtigt blev gravet et hul i fordækket med en ustabil kørsel fremover”.
Nogle drenge gjorde forsøg på, at få Veloen op i høj fart – det var specielt den nye BLÅ/GRÅ 3800 maskine, som kunne komme på 50-60 km/t så længe det varede. Forsøgene med forskellige drivbare kemikalier resulterede som regel i en totalt ødelagt motor, hvor stemplet blev skudt ud af toppen.
Og så gik turen tilbage til det snævre værksted hos Lauridsen & Jensen, hvor ”85” med det borgelige navn Arne Jensen fra morgen til aften servicerede kunder.

Politiet havde travlt

I knallertens glansperiode blev det næsten en folkesport at få dem til at køre med end de lovbefalede 30 km/t. Politiet havde særdeles travlt med at fange de formastelige, der foretog disse konstruktive ændringer. Og det var ikke Veloer, der var målet! De kørte som regel kun frem og tilbage gennem bybilledet fra Møllgaard på Shelltanken i Nygade til Lassen hos Esso i Saltgade – med syvtommersøm huller i lydpotten – eller helt uden lydpotte (forfærdelig larm).

Tomos, SCO, Kreidler etc

Ribe havde ikke deciderede knallertforhandlere. Kjeld og Hans Tauman faldt over Tomos, som blev forhandlet hos Mark i beskedne lokale på Haderslevvej. Tomos blev leveret i røde og orange farver og kostede omkring 1900 kr. i 73/74. Sammen med Ole Gilbert og Torben Jensen kørte Hans til bla. Rømø, Fanø, Blåvand!
Da René Jørgensen skiftede Veloen ud med en knallert, blev det en Everton-maskine købt ved Castrol-Tanken i Jernvedlund. Og på den måde, blev han en del af bylivets knallerter: Puch Maxi, Yamaha, NSU, SCO, Kreidler, Honda m.fl.
Som nævnt blev der lavet mange konstruktive ændringer – nogle vil sige forbedringer, og røg man i fælden, så var der nogle gange afregning ved kasse et. Det var ubehageligt, men forældrene slap for bøden – de undrede sig blot, når sønnen kom trækkende hjem med motordele i hånden.

6 cykelhandlere

I Ribe var der seks cykelforhandlere – og kun de tre reparerede tillige knallerter. Oskar Hansen havde til huse på hjørnet af Sønderportsgade og Skovgade og cykelhandler Jensen boede i Sønderportsgade, hvor cyklerne skulle løftes op ad trapper. I midtbyen lå Lauridsen & Jensen, der var Velo importør. I Tangeområdet var der Møllebakkens cykler ejet af Alfred Christensen samt Sinnkær cykler.

Bjarne Kiholm debuterede som 12 årig

RYK-IND har talt med Bjarne Kiholm, der allerede som 12-årig blev sendt af sted til Lustrup efter æg på en knallert med slyngkobling.
”Som 16 årig købte jeg min egen Express med helforkromet tank – twin-saddel – 2 håndgear og ZU motor af Niels post i Ø. Vedsted – han fik en Diana 5 luftpistol i bytte. Expressen fik et hak i stemplet og nyt tandhjul – og så var den god for 50 km/t – til Fyn rundt sammen med Hardy og Folmer,” fortæller Bjarne Kiholm – og fremhæver Hardys Puch Flagskib, som ikke blev skæv i stellet!

Kreidleren kunne ikke føje Yamahaen

”Da Peter ”Uhr” (Christensen) havde købt en Kreidler Florett, så måtte jeg også havde denne Rolls Royce”, fortsætter Bjarne Kiholm, som straks plansleb topstykket og monterede et andet tandhjul – så gik den også 50 km/t – men helt lydløs. Der blev kræset om Kreidleren, der fik læder på tanken, hvor hunden kunne sidde på vej til jagt.
”Michael R. købte også én maskine, som blev tunet og gik så 75 km/t. Ja, og så var der Everton drengene – bla. Søren ”Frem” – det var også nogle hurtige knægte, som også formåede at være hurtigere end politiet”. Der blev arbejdet meget på værkstederne i hjemmene – og ingen knallerter i Ribe var faktisk lovlige. Den nyeste på stammen var Yamaha 4 takt med 4 fodgear. ”Plumpen kunne med lethed fjernes, og så smuttede den ca. 80 km/t,” slutter Bjarne Kiholm, der som borgerskabet sluttede på en VeloSolex i 1976.

Knallertklubben RKI

RYK IND har talt med knallertklubben RKI, som er en lille lukket forsamling af 16 knallert entusiaster – den ældste er formanden Niels Clemmensen, som først selv debuterede på de to hjulede knallerter i 1977. På det tidspunkt var det blevet lovligt at køre med hjelm (skete omkring 75/76).
”RKI har i øjeblikket til huse i lånte lokaler på Ribe Jernstøberi – så der skal snart findes alternative lokaler, når der skal arbejdes på veteranmaskinerne,” fortæller Niels Clemmensen – og fortsætter: ”Vores største opgave er at få fat i originale reservedele – de fleste er enten boret, hakket eller på anden måde ”gjort ulovlige.”
RKI er altid sikker deltager i juleoptoget og andre tiltag i bybilledet, men har endnu til gode at køre med i et tulipanoptog. ”Det kniber med at kunne pynte maskinerne med servietter”, slutter Niels Clemmensen.
RYK-IND kan kort og godt konstatere, at alle stort set kørte ulovligt – og snakken mellem drengene gik på: hvordan hakker, tuner, borer eller gearer jeg min knallert!
Knudsens cykelforretning i Præstegade er ikke nævnt i artiklen, men indgår i opgørelsen over antal.

Foto: René Jørgensen