Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: Rene Jørgensen
26. oktober 2022

Hvis man var kommet for at få overblik over forskelle og ligheder på de forskellige partier og deres politikker, blev man nok kun forvirret på et højere niveau, som man siger. For aftenens to temaer Klima og Sundhed er ikke sådan lige at redegøre for. Men de ti fremmødte kandidater gjorde, hvad de kunne – om end deres retoriske evner er forskellige.

Der er tilsyneladende stor forskel på hvor velfunderede de er, men de skal alle have ros og respekt for deres modige og ligefremme måde at gå til opgaven på. Det er helt klart en stærk tradition, der danner grundlag for vores folkestyre.

Ole Lynggaard Jørgensen, fra Vejle og vikar for (næsten) lokale Anne Marie Geisler fra Det Radikale Venstre, var en rablende bombe af erfaringer og holdninger, som det næsten ikke var muligt at finde hoved og hale i. På den modsatte fløj var Henrik Dahl fra Liberal Alliance, som det eneste nuværende folketingsmedlem i flokken, cool og tydelig i sine statements. Herunder sin egen version at LA’ s nye humoristiske linje med et slogan, som ikke med mening, lader sig gengive på tryk.

To kandidater havde personlige erfaringer fra sundhedsvæsenet. Den ene var alderspræsident læge Marianne Mathiesen fra Nye Borgerlige og den anden var Social- og sundhedsassistent Kim Eskesen fra Socialdemokratiet, der arbejder i psykiatrien og med rette kalder sig en kandidat fra virkeligheden. Begge helt klart på hjemmebane når der blev snakket om sundhed.

De to unge løver Frederik Bloch Münster fra Konservative og David Dam Jensen fra SF var friske indslag og inde i tingene. Frederik i en rolig klassisk konservativ stil, der nok skal bringe ham i mål og David i en tilsvarende socialistisk agiterende, der uden tvivl også appellerer til nogle.

Sarah Nørris fra Enhedslisten var, som altid, bedst når hun holder sig til at argumentere politisk, men har den uvane at brokke sig over forholdene og præmisserne og kunne med fordel huske på den gamle talemåde om lugten i bageriet. Anderledes jovial var Lene Baggesø fra Dansk Folkeparti, der åbent og med et smil erkendte at hun ind i mellem savner støtte fra de ordførende partikolleger, der ikke er i partiet mere.

Og har kan man så lige undre sig/ glæde sig – alt efter anskuelse – over at Danmarks Demokraterne ikke var til stede.

Den lokale Venstremand Klaus Sandfeld ville sige noget om det hele, men spændte for vidt og fremstod usammenhængende og tabte klart til Moderaternes Mette Kirkgaard, der er vokse op her, men som helt tydeligt har både en vid horisont, et stort overblik og talent for at formulere sig, så budskaberne kommer ud. Et klart scoop for Moderaterne og en udfordring for Venstre og faktisk også for Henrik Dahl, der således ikke var den eneste, der havde tjek på sine virkemidler.

Arrangør og ordstyrer Nini Oken (formand for Socialdemokratiet i Ribe) styrede tiden med fast hånd og fik gode, inspirerende og kompetente spørgsmål ind fra tilhørerne, men forhindrede desværre også at kandidaterne kom til at debattere indbyrdes.

Derfor flød kandidaternes synspunkter lidt sammen i en politisk grød, som det i hvert fald ikke er muligt at gengive her. Den enkelte tilhører har dog uden tvivl haft god mulighed for at lytte sig frem til, hvem af de ti kandidater, de er mest på bølgelængde med.

En fin aften, der sluttede med en stærk opfordring om at stemme lokalt og sikre vores egn og by indflydelse på de store beslutninger – også på andre områder end klima og sundhed – selv om netop de to er nogle af de allervigtigste i den i igangværende valgkamp.