Tekst og foto: René Jørgensen
24. juni 2019.
Vejlukningen af Industrivej er en realitet fra i dag.

Tidligt i morges blev der sat afspærringer op som markering af, at Industrivej er lukket. Fra tirsdag i sidste uge var der igen indført svingnings forbud ind af Industrivej fra Nørremarkskrydset, men heller ikke denne gang, blev det respekteret af bilisterne, for mange var ligeglade eller uopmærksomme, men nu er der lukket af.
I perioden 24. juni til 19. november er gennemkørsel ikke muligt. Skiltningen på hovedvejen er ikke korrekt, der står Industrivej er lukket, det er den ikke, det er gennemkørsel forbudt.
Når ledningsarbejdet er overstået, påbegyndes vejudvidelsen, og med lidt held er vejen færdig før tid.
Det er dog muligt at passere Industrivej på cykel og som gående, men skal man til Villy Vejrup, Røde Kors og de øvrige butikker, må man tage rundkørslen ved den gamle Shell station.
Kommer der ændringer til projektet, bringer vi det på RYK IND RIBE.










































































