Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 16. oktober 2022

Igen i år skal Vejen Garden på juleturne, og det betyder et besøg i Ribe den 30. november.

Vejen Gardens julekoncert er en forrygende demonstration af det 45 mand store harmoniorkesters høje niveau og store spændvidde i et utal af musikalske genrer. Garden er europamestre, og i år kan publikum roligt skrue et par takker op for forventningerne, når garden spiller julekoncert med Kaya Brüel, hedder det i en pressemeddelelse fra garden.

Sidste år præsenterede Vejen Garden en ny dirigent, Boris Kertsmann. Også i år er det Boris Kertsmann, der fyrer op under garden, og som noget ekstra er det i år i selskab med gæstesolist Kaya Brüel, der bl.a er kendt fra en sin karriere på teater- og musikscenen og fra TV.

Vejen Gardens julekoncert er en flot musikalsk oplevelse, med lys, varme og glæde og masser af julestemning, hvor man genoplever musikalske toner fra Disneys juleshow, musik fra store julefilm, julens sange og salmer.

Koncerten holdes i Ribehallen og starter klokken 19.30.