Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. juni 2021
Vedrørende ønsket om en dobbeltrettet cykelsti på det mellemstykke, hvor cykelstien er enkeltsporet mellem krydset ved Nørremarksvej/Industrivej og frem til svinget ved Blomsterstedet, så virker det som en enkelt løsning at gøre den dobbeltrettet på det stykke også, men det er desværre ikke så lige til. Projektleder Mike Boesen siger til RYK IND RIBE: -Vi vil undersøge forslaget, men generelt er det ikke en god løsning med en dobbeltrettet cykelsti i et bymæssigt område, hvor der er mange ind- og udkørsler, som der er på denne strækning.
– Som sagt vil vi kigge på det, og kommer retur, når vores fagfolk har haft tid til at revurdere den nuværende løsning, er Mike Boesens afsluttende kommentar i denne omgang.