Tekst & Foto: Johnny Tauman
30. marts 2021

Vejdirektoratet har fokus på hastigheden på rute 11. – Vi har også observeret, at der køres for stærkt. Hastighedsgrænsen er 50 km/t og byzone, så skiltningen på stedet er korrekt, lyder det fra projektleder for Større Anlæg, Mike Boesen, der pointerer: – Vi kigger på forskellige tiltag for at sikre, at hastigheden overholdes.

For korte grøn tider?

Flere har skrevet til RYK IND RIBE vedr. signalanlægget i krydset: Trojelsvej / Nørremarksvej / Industrivej. Det handler bla. om for korte grøn tider, samt fare for cyklister.

Mike Boesen siger om de nye signalanlæg og rød/grøn tider:- Signalanlæggene er blevet kontrolleret og færdigmeldt af vores signalleverandør den 2. marts 2021. I den forbindelse blev alle signalprogrammer og al trafikstyring gennemgået og finjusteret. Så udfordringer med konstant rødt lys for cyklister, for kort grøn tid til fodgængere og for kort grøn tid til venstresvingbanen fra Trojelvej til Industrivej burde være løst.

Oplever du uregelmæssigheder, er du velkommen til at skrive til johnny@rykindribe.dk . RYK IND RIBE vil så – efter aftale med Vejdirektoratet – melde videre, så evt. fejl og mangler kan blive rettet til.