Tekst & Foto: Johnny Tauman
27. marts 2023

– Jeg er rigtig glad for vores samarbejde med Else Frøjk fra Børns VoksenVenner, fortæller varehuschef i Føtex Ribe, Lars Slotsager, da RYK IND RIBE møder ham i Express-afdelingen.
Han fortæller, at der er indgået en ny et årig aftale om, at kunder, der afleverer flasker, kan vælge at donere beløbet til Børns VoksenVenner. Det er tredje år, at denne aftale kan være med til at sende et større beløb videre, som er med til at finansiere udgifterne til de to årlige oplevelsesture.

Føtex og Tinka-kort

Varehuschefen var i 2022 med til at donere langt over 100 poser med brød og kolonialvarer op mod jul – og så havde Føtex i forbindelse med et Tinka-KORT bytteprojekt i december besøg af Else Frøjk i nogle timer. Hun fortæller, at det var lærerigt at opleve børn bytte Tinka-kort samt indgå i et samarbejde med de kort, som Føtex lagde ind i puljen: – For at bytte, så må man også give – og det havde nogle børn vanskeligt ved, men det lykkedes, lyder med et smil fra Else.

Gode aftaler

Også i forbindelse med de to oplevelsesture, var der et godt samarbejdsforhold. Børns VoksenVenner købte eksempelvis sandwich mm, men fik så til gengæld sponsoreret brød og cacao til ”eftermiddagskaffe”.

Pressemeddelelse om nyhed

Der arbejdes på parkeringsområdet med opsætning af ny ladestander! – Det håber jeg, at der kan udsendes en nærmere pressemeddelelse om i løbet af indeværende uge, fortæller Lars Slotsager, der glæder sig til at kunne fortælle mere.

Ring gerne til Else

Else Frøjk har travlt for tiden, da der er brug for flere VoksenVenner og ”Bedsteforældre”. Hun annoncerer flere steder, men savner respons, så har du / I lyst til at være med til glæde for en lang række børn, så ring til Else på nummer: 40 48 10 36.