Tekst: Hans Jørgensen. Foto: Egebæk-Hviding Vandværks hjemmeside.

Den sidste måneds gode vejr med masser af sol og kun meget ringe mængder af nedbør medfører nu et totalt vandingsforbund i Egebæk-Hviding Vandværk.

I ugeavisen og på værkets hjemmeside gør vandværkets bestyrelse opmærksom på, at der har været et meget højt ekstra forbrug af vand i de sidste mange dage, og det er det, der medfører vandingsforbuddet. Samtidig med det opfordrer bestyrelsen til, at man omgås vandet med stor sparsommelighed. Her tænkes bl.a. på bilvask, havebassiner til badning og lignende ting.

Forbuddet mod vanding gælder indtil andet meddeleles på værkets hjemmeside, www.egevand.dk. Det vil i realiteten sige indtil nedbørsmængden igen er normaliseret.