Tekst og fotos Hasse Jørgensen, søndag den 25. nov.

Når man træder ind i kunstnerne Lis Andersen og Ole Videbæks værksted på Tangevej i det yderste af Ribe, er det historien om materialer, der bliver til de skønneste og fornemste skulpturer, der møder én.

Det er alt fra det mere enkle og fine til det mere rå og robuste, og denne weekend var der rig lejlighed til at se på kunstværkerne, hvor parret Andersen og Videbæk holdt åbent værksted.

Masser af mennesker benyttede sig af lejligheden til en tur ud på Tangevej, hvor det søndag var Lis, der tog i mod, da Ole måtte holde sengen grundet en kraftig influenza.

Hjemvendt fra parrets tur til Canada, der er afsluttet for sikke så længe siden, kunne Lis Andersen fortælle om, hvordan hendes efterhånden traditionsrige julekalender igen er en realitet og i december vil kunne ses i julevinduerne i parrets hus på Mellemdammen. Og som noget nyt i den sammenhæng, er der lavet skulpturer, der kan hænge på væggen. Og Lis kunne fortælle om, hvordan Ole Videbæk har afsluttet en udsmykningsopgave på Søndervangsskolen i Sønderborg.

Og Lis kunne også fortælle om Oles samling af mursten, der visere sig at stamme fra store dele af verdenen. Der er således sten fra Ægypten og fra banegården i Malmø – for nu at tage et par kontraster. En samling, der i dag hænger på en af væggene i værkstedet.

Sagen er, at samlingen er blevet til på den måde, at Ole Videbæk altid har haft sten med hjem, når han har rejst i udlandet. Som uddannet murer, senere arkitekt og nu kunstner, er der ingen tvivl om, at sten interesserer Ole Videbæk.

Deres åbne værksted er historien om fantasi og kreativitet parret med godt håndværk. Det kommer blandt andet også til udtryk i de små skulpturer, Lis Andersen har lavet i træ. Hun gik og kiggede efter materialer i en affaldsbunke og fandt nogle stykker spændende træ. De blev ikke mindre spændende, da hun begyndte at pudse og slibe på dem.

En dag kom en gæst og sagde: – Det er jo slagter Jensens bagtrappe, du har fundet.

Gæsten var ejeren af affaldsbunken, og det viste sig, at træet stammede fra slagter Jensens bagtrappe fra den gang, han drev slagterforretning i Saltgade.

Et bevis på, at kun fantasien sætter grænser for, hvad materialer kan bruges til, når det gælder fremstillingen af spændende skulpturer.