Tekst og foto: Torben Ravnborg Nissen, lørdag den 8. november 2025

 

På et borgermøde i Roager Medborgerhus den 30. oktober var der stor efterspørgsel på et vælgermøde, hvor lokale politikere var repræsenteret. Derfor blev den lokale politiker fra Liberal Alliance, Søren Littau Christiansen, opfordret til at tage initiativ til at arrangere et sådant.
Det lykkedes ham med kort varsel, og derfor er der nu indbudt til vælgermøde i Roager Medborgerhus torsdag den 13. november kl. 19–21.
Her får man mulighed for at høre om og spørge ind til kandidaternes visioner for lokalsamfundet, herunder deres holdninger til VE-anlæg (sol-, vind- og vand) og infrastruktur samt til, hvad der ellers måtte røre sig i lokalområdet.

I skrivende stund har følgende partier takket ja til at deltage: Liberal Alliance, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Borgerlig Fornuft.

Arrangøren vil hurtigst muligt offentliggøre et endeligt program og ser frem til en spændende aften i kommunalvalgets og områdets tegn og opfordrer til at møde spørgelysten frem.