Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 23. april

I takt med, at sommeren nærmer sig og samfundet lukker mere og mere op, starter de traditionelle arrangementer i og omkring Ribe også i stigende omfang.

Destination Vadehavskysten har netop udgivet en eventkalender for de kommende tre uger, og den viser de mange ting, der bydes på i området.

I Ribe mere specifikt starter vægterrundgangen den 1. maj. I maj går vægteren sin tur hver aften med start klokken 20, og i juni, juli og august er der dobbelt tur med start henholdsvis klokken 20 og 22.

Indtil videre kan der kun være 50 med på vægterrundgangen af hensyn til restriktionerne omkring forsamlingers størrelse, og her gælder princippet først til mølle. Der kan ikke bestilles plads.

De faste guidede ture i Ribe starter også igen, og første gang er mandag den 3. maj kl. 11.30.

Nærmere information kan fås på destination Vadehavskystens hjemmeside ved at klikke her