Tekst Hasse Jørgensen. Foto Vadehavscenteret. Tirsdag den 6. nov.

Vadehavscenteret i Vester Vedsted har fået en ny, flot donation. Denne gang er det Nordea Fonden, der har givet centeret 1 million kroner.

Ifølge JydskeVestkysten skal pengene bruges til et bådhus, som lederen af centeret Claus Melbye og det øvrige personale længe har ønsket. Man mangler simpelthen oplagsplads til museets mange ting.

Det bliver arkitekt Dorte Mandrup, der skal tegne det nye bådhus. Den verdensberømte arkitekt har også tegne selve Vadehavscenteret, der vækker stor opmærksomhed i både ind- og udland på grund af dets unikke arkitektur og valg af byggematerialer.

Endnu mangler den sidste finansiering af bådhuset, men Claus Melbye siger til JydskeVestkysten, at han håber, byggeriet kan startes i 2019.