Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 3. september 2025
Alle formidlingsinstitutionerne på Vadehavskysten er gået sammen om fra d. 6.september og til og med d. 14. september, at fejre Vadehavets store fugletræk.
Over 47 arrangementer med kunst om fugle, sangaften om fugle, foredrag om fugle og fugleture er tilrettelagt. Alle arrangementerne kan man finde på Nationalpark Vadehavets hjemmeside, der står nederst i artiklen.
Vadehavscentret i Vester Vedsted har i forbindelse med det fælles arrangement lavet fem forskellige, lokale events, som alle handler om Vadehavet og trækfuglene.
Mere end 25 lande krydses på trækfuglenes rejse af rigtig mange arter af fugle. Derfor blev Vadehavet Verdensarv i 2014.
– Meningen med eventen på hele kysten er, at vi i sammenslutningen Vadehavets Formidler Forum gerne vil skabe en tilbage kommende event, hvor fuglene og verdensarven i den grad spiller, siger leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye.
Eventen byder bl.a. på tre fugleudstillinger fra Vadehavscentret til Myretue ved Varde Å og Vandmøllen i Tønder. Dertil kommer fællessange om fugle, foredrag og en masse ture ud i Vadehavet.
Lokalt på Vadehavscentret bliver der den 6. september en nat i naturen, men den er fuldt booket.
Mandag den 8. september er der Fugletur på havbunden samt rundvisning på Vadehavscentret med Klaus Melbye. Her kommer deltagerne ud på havbunden og oplever mange af Vadehavets trækfugle.
Onsdag d. 10. september er temaet Vadehavets store træk – en gratis sangaften med Christian & Elisabeth La Cour. Der synges sange med tekster, hvor fugle indgår, og ind imellem fortælles der om fugle og fugletrækket. Ud over Christian og Elisabeth medvirker naturvejleder Signe Tonnesen og Klaus Melbye fra Vadehavscentret på Vadehavscentret.
Torsdag d. 11. september holder bysbarnet Thomas Bregnballe foredrag om vadehavets store fugletræk. Thomas Bregnballe står i dag for de nationale fugletællinger i Vadehavet. Han kommer og fortæller om fuglene, trækket og den indflydelse, klimaændringer vil få for fuglene.
Lørdag d. 13. september er der offentlig fugletur til Mandø. Naturvejlederen tager deltagerne med til Mandø og oplever de store træk fra Mandø.
Til Vadehavscentrets hjemmeside www.vadehavscentret.dk under ture er der mulighed for at købe billetter og tilmelde sig..
På Nationalpark Vadehavets hjemmeside kan du finde hele programmet: