Det bliver bare ved med at være så koldt…

Tekst & Foto: Johnny Tauman    Dronefoto: Ove Detlevsen
18. april 2021

Under den overskrift udsender V. Vedsted Vingaard sit nyhedsbrev.
– Sidste år var det svært ikke at komme frø for tidligt i jorden, da vi arbejdede i haven i korte skjorteærmer i marts. I år har vi fundet benvarmerne frem igen., lyder det i indledningen som fortsætter: – Med de vejrforhold havde vi besluttet, at vi ikke turde binde an med at begynde udeservering på Restaurant Vingårdens Bord. Godt nok har vi fået flyttet stenovnen hen på en fin sokkel, men den der overdækkede terrasse med lammeskind på stolene, det når vi ikke i år. Men så VUPTI – en tilfældig lytten til radioen fredag morgen gav pludselig adrenalinkick – vi må åbne for indeservering allerede fra næste uge!!!

Åbningen

Det giver helt kriller i maven, at tænke på, at vi kan få lov til at byde til bords igen om ikke så længe. Vi glæder os ubeskriveligt meget. Første åbningsdag for sæson 2021 på Vester Vedsted Vingård er lørdag d. 24. april kl. 12.30 (- vi skal nemlig lige nå hjem fra det ugentlige farmers market i Ribe). Det vil være muligt at booke bord til frokost frem til kl. 14, hvorefter Xavier har fokus på aftenserveringen.

Oversigt over åbningstiderne

Maj (igen september, november måske december)
Lørdag 12.30-14 og 17.30 eller 18.30 (teksten til aftenbookingerne fungerer rigtig fint)
Søndag 12.00-15 (den første søndag hver måned tilbyder vi brunch fra 10-12)

Juni-august
Torsdag 12.00-15
Fredag 17.30 og 18.30 (den kan være, vi vælger at åbne op til frokost alligevel)
Lørdag 17.30 og 18.30 (den kan være, vi vælger at åbne op til frokost alligevel)
Søndag 12.00-15 (den første søndag hver måned tilbyder vi brunch fra 10-12