Tekst Hasse Jørgensen, lørdag den 12. marts 2022

Klokken 09,15 gik tiden i stå i Ribe – i hvert tilfælde, hvis man skal stole på uret i domkirkens Borgertårnet.

Kirketjener Folmer Iversen fortæller, at det har været nødvendigt at stoppe uret, fordi nogle paler i selve urværket går skævt.

– Normalt kan vi selv rette det, men denne her gang er det så alvorligt, at der skal fagfolk til. Uden jeg tør lægge mig fast på noget konkret tidspunkt, håber jeg, at uret igen viser den rigtige tid inden næste weekend, siger Folmer Iversen.