Tekst, Foto og collager: Johnny Tauman
april 2019
Ribe-borgeren Niels Rosendahl, der driver Bang & Olufsen butikken i Esbjerg Nord, er en glad mand. Vejdirektoratet har lejet en stor LED, skærm, som er blevet placeret på Ringbroen. RYK IND RIBE har søndag fanget Niels Rosendahl, som viser det første billede af en lang serie med klap- og svingbroer. Indtil det bliver besluttet, hvilken brotype, der skal bygges, kan Ribe-borgere og gæster i byen fra Skibbroen se, hvordan de forskellige brotyper vil tage sig ud.

Niels Rosendahl fra Bang & Olufsen Esbjerg har leveret storskærmen
Smagsdommerperioden vil strække sig over to måneder – det er vigtigt, at der bygges en bro, som dels tilgodeser bådfolkets ønsker, men også kan falde naturligt ind i naturen og miljøet omkring marsken og Ribe Vesterå.
Vejdirektoratet ønsker æstetisk løsning
Projektleder Mike Boesen fra Vejdirektoratet glæder sig over, at Ribes beboere nu kan se de forskellige muligheder for brotyper, som kan komme på tale. ”Jeg har hele tiden fremhævet, at der skal skabes en løsning, som er med til at løfte æstetikken, hvor tre vandløb bliver til Ribe Vesterå.

Projektleder Mike Boesen fra Vejdirektoratet er glad for, at Ribe-borgerne får mulighed for at se de forskellige modeller på rette sted
Vejdirektoratet forventer licitation til sommer, og at arbejdet i marken går i gang henover efteråret.”
Snakken og modstanden har været mod en klapbro, men i udbudsmaterialet står der Anlæggelse af en bevægelig bro over Ribe Å.

I første omgang vil der blive vist fem forskellige brotyper – den femte bro er på billedet med Ringbroen
Modeller fra Europa
”På den store LED skærm vil i løbet af de næste måneder blive vist modeller fra Danmark, Tyskland og Holland – både klapbroer og svingbroer,” siger Mike Boesen, der er utrolig glad for, at samarbejdet med Niels Rosendahl fra Bang & Olufsen, Esbjerg.