Tekst, Collage & Foto: Johnny Tauman      Dronefoto: Ove Detlevsen
18. december 2021

Fjerde del af fem med Henry Lauridsen

Uniformer har altid spillet en stor rolle i Henrys liv – således opnåede han at blive udnævnt til kaptajn i hjemmeværnet. Men det hele startede allerede i tiden som KFUM-spejder.

KFUM pensionatet lå ved Mølledammen, men også Frelsens Hær havde mødelokaler på Munketorvet, lød det fra Henry

– Vi holdt vore møder i KFUM-bygningen, der senere kom til at rumme Plejehjemmet Ved Åen, fortæller Henry. KFUM-pensionatet havde ud over en række værelser også en restaurant, hvor familier købte kaffe og kunne nyde udsigten over Mølledammen.

Det var mulighed for at nyde kaffen ved Mølledammen

Under snakken med RYK IND RIBE mindes Henry også, at der var forskel på at være ”GRØN” og ”GUL” spejder. – De GULE var lidt mere fine på den.

Arbejdede sammen under krigen

Under krigen blev samarbejdet mellem spejderkorpsene intensiveret – og når der var luftalarm mødtes på de GULE og de GRØNNE i venteværelset på Nederdammen, hvor læge Svith boede. – Vi kunne så patruljere rundt i byen med armbind.
I Ribe var der sirener: på Gasværket (nu Vikingemuseum), på Stadionvej og på Garver Simonsens ejendom i Sønderportsgade.

De to hjemmeværnskorps

Ellers var det terræn- og orienteringsløbene, der var Henrys store passion – og derfor var det helt naturligt at blive ”BRUN” hjemmeværnsmand efter krigen i 1945. – Jeg nød den årlige øvelse med angreb, hvor de ”BRUNE” skulle forsøge at indtage luftmeldekorpsets udsigtstårn på Bjerrumvej.
Henry og kammeraterne lagde taktik, og ofte snød de ved at komme fra forskellige retninger de ”BLÅ”, som følte sig lidt mere i kraft af at arbejde med flyobservationer.

Landet over var der blevet opført 700 små tårne, hvorfra der blev fulgt med i lufttrafikken.
17. december 1942 faldt et engelsk fly ned mellem Skærbæk og Ribe. Lufttrykket ved den påfølgende eksplosion knuste glasset i isenkræmmer Nyborgs udstillingsvindue på hjørnet af Mellemdammen og Ribe Vesterå.
Kilde: Pas på! Fjenden kommer (måske) af Flemming Christensen.

32 gange på Hærvejsmarch

Begejstringen for at være i naturen udmøntede sig i to slags march – og lad os starte med den danske. – Jeg har haft en utrolig tålmodig kone, som gav mig tid og plads til år efter år at deltage i Hærvejsmarchen ved Viborg, fortæller Henry, der nåede at deltage på turene i 32 år.

– Da min kone blev syg, stoppede jeg, kommer det fra en påvirket Henry, der også lige vil fremhæve turene til Holland.

Oplevede Nijmegen militærmarch

– 7 gange har jeg deltaget i den store militærmarch i Nijmegen, der består af 4 dages march med en længde på 40 km hver dag, mindes Henry, der samtidig med de mange kilometer skulle bære en oppakning på 10 kg. At kunne gå så mange kilometer – fordelt på tirsdag, onsdag, torsdag og fredag – forudsatte en vis portion træning. Henry og kammeraterne trænede i Sønderjylland, hvor målet var at få 500 km i benene forud for starten i Holland.
March, der er en årtusindgammel militær disciplin, foregik i uniform – og hjemmeværnsfolkene nød samme respekt som forsvarets folk. – Det var veltilrettelagte arrangementer med deltagelse af 12.-15.000 hvert af årene – og der var altid skabt rammer til en god nats søvn.

63 års medlemskab

Og ja, også som hjemmeværnsmand nåede Henry et skelsættende medlemskab: 63 år. – Ja, det startede jo som en skytteforening, når ret skal være ret. Kaptajnen havde i øvrigt fri telefon.