Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. maj 2019
Mange ting gik op i en højere enhed, da en ung lettisk chauffør af sin gps blev ført gennem den gamle bydel til Stormflodssøjlen. Dels var klokken 14:40. da han nåede frem til boderne fra onsdagens marked – de fleste var ved at pakke sammen – dels betød den blæsende og kolde vejr, at der var få turister i byen.

Den lange kø efter is måtte vige pladsen – det samme flere salgsboder
RYK IND RIBE talte med chaufføren, der ikke kunne bakke fra Stormflodssøjlen – ikke mindst pga. parkerede biler og vejarbejdet i Korsbrødregade. Han håbede på velvilligt samarbejde med at få det store køretøj ud af byen igen.
Der blev kørt og navigeret i små ryk – frem til køen, der skulle have dagens isvaffel.
Selv manøvren ind på gågaden lykkedes med besvær – uden at ødelægge skilte.

Borgere og turister hjalp med at flytte skilte og stole ud til siden
Fra Overdammen henover Mellemdammen til Nederdammen hjalp flere borgere og turister med at trække skilte ud til siden – og efter en halvtimes koncentreret arbejde var den lettiske chauffør igen på rette vej.
Vil det også kunne ske for turister i almindelige biler og autocampere? Svaret er “ja” – hvis de bruger den samme type gps, som lastbilschaufføren.