Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, søndag den 16. november 2025
Der var gang i valgkampen i Ribe i weekenden.
På Stenbohus havde Anders Rohr Jørgensen og Klaus Sanfeldt fredag aften sat potentielle vælgere stævne med løfte om gratis juleøl, og på Cafe Valdemar havde den yngste kandidat til det lokale byråd, Alexander Vasylyeva, valgt, at invitere på en gratis fadøl og drøfte politiske emner med det ungdommelige vælgerkorps, der normalt kommer på Cafe Valdemar.
200 liter fadøl havde Alexander Vasylyeva købt ind for egen regning og servererede på stedet, og samtidigt med, at fadøllet blev langet over disken, blev der anledning til en god politisk diskussion.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, der lige som Alexander stiller op for V, var enige om, at det også gælder om at høre de unges problemer og ønsker.
– Hvordan synes du selv, det gik, og hvem betalte øllet?
– Øllet betalte jeg selv. Det var helt fantastisk. Borgmesteren blev her en times tid, og det var dejligt, og vi fik en god snak med nogle af de unge mennesker om de politiske problemer, de står overfor, og det går jeg videre med, hvis jeg bliver valgt, lyder det fra Alexander Vasylyeva.











































































