Tekst Hasse Jørgensen, kort Naturstyrelsen, arkivfoto Johnny Tauman, torsdag den 6. juni

Et stort undersøgelsesprojekt med henblik på at omdanne et stort engområde øst for Ribe mellem Kalvslund i nord og Skallebæk/Lustrup i syd skal afdække, om det dels er muligt at lave et område med lavbundsjord her og om det i givet fald vil have den ønskede effekt på klimaet.

Undersøgelsen og det efterfølgende projekt, hvis det bliver en realitet, er et led i den grønne omlægning og dermed reducering af landbrugets udledning af CO2. At et område udlægges til lavbundsjorder betyder, at de udtagne arealer ikke må dyrkes. De må til gengæld bruges til afgræsning og til høslæt.

Naturstyrelsen Vadehavet, der hører under Miljøministeriet, har netop indkaldt lodsejerne til et orienterende møde tirsdag den 18. juni i Ribe Fritidscenter. Det understreges, at ordningen er frivillig og der er forskellige kompensationsmuligheder for at udtage lavbundsjord til ekstensiv drift, herunder en engangserstatning, salg af arealer og/eller erstatningsjord gennem en jordfordeling.

Undersøgelse først

Asger Thode Kristensen, Naturstyrelsen, pointerer, at der i første omgang er tale om en undersøgelse, og den forventes at ville vare op mod halvandet år.

– Når den er færdig, vil vi udarbejde en projektbeskrivelse, og så vil de enkelte lodsejere mere præcist kunne se, hvad der skal ske på vedkommendes arealer.

– Hvor mange lodsejere drejer det sig om, hvor stort et areal taler vi om?

– Det er svært at give et konkret svar på, da der som nævnt er tale om en undersøgelse. Men vi regner med, at et projekt vil kunne komme til at berøre 140-160 lodsejere, og at det i fuldt omfang vil omfatte omkring 2700 hektar, fortæller Asger Thode Kristensen.

Bag informationsmødet for lodsejerne står Naturstyrelsen med assistance fra Landbrugsstyrelsen, Jysk Landboforening og Udtagningskonsulenterne fra SAGRO, og medarbejdere herfra vil fortælle mere om mulighederne for et klima-lavbundsprojekt i området, hvad det konkret går ud på samt muligheder i udtagningsordningerne.

100.000 ha skal udtages

De pågældende engområder er tidligere blevet afvandet ved grøftegravning og dræningen, hvorved det blev muligt at dyrke dem. Nu vil man hæve vandstanden i området ved at afbryde dræn og kaste afvandingsgrøfter til.

Som en del af den politiske ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra 4. oktober 2021 er det besluttet, at der skal udtages 100.000 ha lavbundsjord for at reducere landbrugets udledning af CO2. Folketinget har afsat midler til at gøre lavtliggende jorder naturligt våde og ophøre med opdyrkning af jorden gennem Omkring åerne og i de lavtliggende, tidligere eng- og moseområder omkring vandløbene formodes der at være et højt indhold af kulstof i jorden. Fra naturens hånd er lavbundsjorderne skabt som enge og moser, hvor jorden i perioder er fugtig eller våd. Gennem tusinder af år er der ophobet planterester i jorden, fordi materialet ikke er blevet nedbrudt. I våd jord trænger der ikke luft, og dermed ilt ned og det betyder, at bakterier har meget dårlige muligheder for at nedbryde det organiske stof.

I Danmark har vi drænet og grøftet lavbundsjorder for at kunne udnytte dem bedre og opdyrke dem. Udtørring af jorden medfører, at der trænger ilt langt ned i jorden. Det gør bakterierne i stand til at nedbryde de gamle tørvelag. Resultatet er at jorden langsomt synker sammen og at der bliver frigivet CO2 til atmosfæren.

Selvom jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet er meget varieret, er der samlet set et stort område med kulstofrige lavbundsjorder, som kan frigive CO2. Indsatsen i et klima-lavbundsprojekt går ud på at give afvandet jord den naturlige fugtighed tilbage ved f.eks. at afbryde dræn og kaste grøfter til samt ophøre med opdyrkning. Ændringen tinglyses.

De røde streger markerer de områder, der kan komme på tale om lavbundsjord.