Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 13. juni 2025

Et færdselsuheld på hovedvej 11/Vardevej nor for rundkørslen ved Koldingvej, gav fredag eftermiddag store problemer for trafikken. Et par biler tørnede sammen, og der blev sendt en ambulance til uheldsstedet, men vagthavende ved politiet fortæller sidst på eftermiddagen, at ingen personer er kommet noget til.

Uheldet skete midt på eftermiddagen, og politiet meldte på X, at de var til stede og opfordrede trafikanter til at finde alternative ruter, da uheldet gav en kraftig kødannelse.

Kort efter klokken 17 var der ryddet op på uheldsstedet, og trafikken gled igen normalt.