Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. juli
Udvalgsformand Søren Heide Lambertsen fortæller, at Esbjerg Kommune har haft møde med Miljøstyrelsen 9. juni – og at der er sket følgende: Miljøstyrelsen opfordrede kommunen til at overveje de kompenserende foranstaltninger, som skal udføres.
Møde efter sommerferien
Udvalgsformanden kan oplyse, at Esbjerg Kommune på den baggrund indkalder lokalråd, lodsejere og interessenter til et opstartsmøde efter sommerferien med henblik på at kunne definere de kompenserende foranstaltninger.
Miljøstyrelsen undersøger
Der er aftalt, at Miljøstyrelsen vil undersøge erfaringerne i EU med kulturhistoriske hensyn som væsentlige samfundsmæssige hensyn og ”væsentlige gavnlige virkninger på miljøet” i forbindelse med fravigelse af habitatdirektivet. Miljøstyrelsen vil også tage kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på styrelsens eventuelle vurdering af de kulturhistoriske hensyn. Miljøstyrelsen vil herefter invitere kommunen til et nyt opklarende møde til efter sommerferien