Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. november 2020
Når Teknik & Byggeudvalget på fredag skal behandle punkt 7 – Indsatsprogram for vandløb – så kan man langt nede i teksten læse et interessant afsnit om Mølledammen og de tre spærringer: Frislusen, Midtmøllen og Ydermøllen.
Uddrag af sagsfremstillingen:
Teknik & Miljø har peget på 5 indsatser, som indmeldes under øvrige indsatser. Det drejer sig om 3 betydelige spærringer i Ribe, som ikke kunne prioriteres inden for den økonomiske ramme, og 2 mindre vandløb, hvor virkemidlet ”miniådale” kunne anvendes. Teknik & Miljø har valgt at pege på de 3 spærringer i Ribe med en økonomiramme, der er tilstrækkelig stor til, at vi kan få undersøgt, om der kan være en løsning, som kan forbedre mulighederne for en ændret drift af Mølledammen, herunder det vigtige aspekt med befugtning af kultursvampen og samtidig tilpasse løsningen til de øvrige kulturhistoriske værdier i Ribe.
Kommunerne skal senest den 22. november 2020 levere et forslag til indsatsprogram vedr. den supplerende vandløbsindsats under de kommende vandområdeplaner 2021-2027 til staten.
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Byrådet, at
Teknik & Miljø indmelder 5 øvrige indsatser med henblik på at kunne iværksætte en forundersøgelse, hvorefter der kan tages politisk stilling til en egentlig realisering.
RYK IND RIBE følger op på den politiske behandling – herunder hvordan spærringer og Mølledammen måske vil få en ændret drift.