Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 31. august 2025
Meget tyder på, at det store millionprojekt Life Naturprojekt Kongeåen, kan blive færdigt før tiden.
Projektet er forud for sin tidsplan. Derfor besluttede byrådets økonomiudvalg mandag at fremrykke en anlægsbevilling på 15,5 millioner kroner til projektet fra 2027 til 205. Den beslutning skal nu endeligt konfirmeres i byrådet, men det ventes ikke at blive et problem, da et enigt økonomiudvalg stod bag beslutningen.
Årsagen er, at jordfordelingen af praktiske grunde er delt op i top etaper, og de 15,5 millioner kroner skal bruges til opkøb af jord i forbindelse med første etape af jordfordelingen, som tidligere beskrevet i Ryk Ind Ribe.
Selve projektet, der omfatter 740 hektar, er tidsmæssigt sat til at gennemføres over fem år. Projektet er sammenlagt sat til at løbe op i 137 millioner kroner.
– Det er et virkeligt stort og komplekst projekt, og det er dejligt, at det nu ser ud til at blive realiseret, siger borgmester Jasper Frost Rasmussen efter dagens møde i økonomiudvalget.
På samme møde besluttede økonomiudvalget også at gå videre med forberedelserne af et eventuelt salg af den gule ejendom, der ligger på hjørnet af Gråbrødre Torv og Nygade – en ejendom der hører under Dagmargården og som hidtil har tjent som plejeboliger. Men bygningen ligger uhensigtsmæssig for Dagmargården, og der er ikke ventelister til plejeboliger i kommunen.